10. oktober 2019

Sportsferie på Fuerteventura

Dem der kender mig ved, at jeg har været afsted en aktiv ferie på sportsresortet Playitas, som ligger på den kanariske ø, Fuerteventura. Det har jeg, fordi jeg fik muligheden for at tage med mine forældre og deres træningshold og så tænkte jeg at det kunne være godt for mine rygproblemer, og det kunne da være noget nyt og spændende at prøve.

Vi ankom tirsdag kl 15 ca, fik vores lejlighed og så skiftede vi til badetøj, for der var omkring 25 grader og poolen (og rutchebanen) skulle afprøves. Efterfølgende gik vi op for at klæde om, for vi havde en fællestræning kl 17. Det første vi får at vide til denne træning er at det bare er en "hyggetræning" til at ryste os sammen.. Det var det ikke. Det var hårdt! men mega godt og med god vægt. Min mor og jeg kom faktisk til at tage for meget vægt ved en øvelse og fandt først ud af det på sidste sæt, men vi klarede den jo! Herefter fik vi en lille rundvisning af resortet, som var rigtig stort, med tennisbaner, golfbaner, en olympisk swimmingpool (som desværre var lukket), et træningscenter med maskiner osv, en holdsal/crossfit sal/boxningssal, cykeludlejning, udendørs træningsområde, en indendørs hal, indkøbscenter, tøjbutikker, barer, restauranter og mange flere ting.
Efter rundvisningen, gik vi på værelserne og gjorde os klar til aftensmad. Det gjorde vi samlet, hver aften kl 20 og efterfølgende fik vi os en drink eller to inden vi gik i seng.

Aparthotellet, hvor vi boede, havde en buffet restaurant, med meget forskellig og til tider underlig mad. Der var altid 3 slags pasta, flere forskellige grøntsager (som ofte så ret udkogte ud.. De grillede var dog okay), pommes frittes, salatbar, flere forskellige slags kød, 5+ slags desserter (som skuffende ikke smagte af ret meget), frugt, pastasalater og en special ret. Special retten bestod et par gange af noget thaimad, hvor en thaikok stod og lavede det til hver enkel person, og ellers var det noget pastaret/couscous med grøntsager. Der var også ofte lasagne og vegetarretter.
Tjenerene var dog desværre ret langsomme til at komme med  drikkevarer, så de første par dage tog det en time før alle havde fået det de havde bestilt. Og buffeten lukkede 21.30, så det var ikke meget tid, men jeg tror ikke helt de kunne finde ud af at vi kom en gruppe på 46 mennesker.

Vi fik et lille "stamsted" hvor vi nærmest alle aftener tog ned og drak en drink/øl eller to. Det var en sportsbar, så de fodboldinteresserede fik også lidt underholdning. Den første aften blev det dog kun en én drink, da vi havde mødt i lufthavnen kl 6 og alle var derfor (forståeligt nok) trætte efter en lang dag.

Onsdag skulle vi tidligt op, fordi en på holdet fyldte 50, og vi skulle overraske hende med fødselsdagssang ved morgenmaden. Så kl 7.30 stod vi alle klar ved morgenmadsbuffeten. Den bestod hver dag af frisklavede smoothies (det kunne de ikke rigtigt finde ud af..), overnight oats, havregryn/cornflakes/müsli, yoghurt, brød, røræg, spejlæg, bacon, pølser, frugt, grøntsager, bagværk, kaffe, juice, omelet af en art, dessert (pandekager/churros/arme riddere) og diverse slags toppings og pålæg til yoghurt og brødet. Jeg var mere fan af morgenmaden end af aftensmaden ofte.
Her prøvede jeg noget dans, som mindede meget om zumba, men det må man ikke kalde det, med mindre instruktøren har zumba certifikat. Men jeg kunne lide det og det var ret fedt. Det var så også i direkte sol. Efter det var vi en gruppe der var med til vand aerobic. Man følte sig lidt åndssvag men det var ret sjovt. Og så havde vi en holdtræning kl 17. Vores hold blev delt op i to, så det ene hold var i crossfit hallen og det andet var på stranden. Jeg startede i hallen og her havde vi endnu en fed træning. Jeg fandt ret hurtigt ud af hvilke af de to instruktører vi havde med som jeg bedst kunne lide. Det var ham der lavede tunge løft og få gentagelser i modsætning til den kvindelige instruktør, men det er jo rart med afveksling. Efter træningen stod den igen på aftensmad og et smut på bar.

Torsdag skulle vi ud og cykle på racercykler. Vi havde lejet ca 30 cykler og så skulle vi ellers cykle 40 km (mindst sagde de). Det var nogle fra holdet som stod for cykelturen og ruten fordi de har meget erfaring med sådan noget. Jeg har siddet på en racercykel én anden gang, på en dag hvor det ikke var super varmt og der var ingen vind. Fuerteventura er kendt som "vind-øen", så der var, efter min mening, god vind på cykelturen. Problemet med dette er af jeg er skide bange for at falde på sådan en cykel, så når der var sidevind, var det ikke særlig rart. Derudover havde de elendig asfalt på mange af vejene og grus/småsten flere steder, hvilket igen gjorde mig bange. Den sidste grund til jeg ikke kunne lide det, var at de ikke har cykelstier ret mange steder. Cykling er ellers ret stort i Spanien og de har også respekt for cykler på vejene. De kører, hvis muligt, helt over i den anden vejbane for at lave plads til cyklerne. Men nogle steder var der ikke plads til at de kunne gøre dette, og vi måtte derfor køre tæt på bilerne. Meget ubehageligt når der lige kom en lastbil. Heldigvis var det en ret kort strækning på hovedvejen og på veje generelt, hvor der kom mange biler. Efter ca 15 km med flere stigninger, holdte vi en lille pause. Her blev der spurgt om der var nogle der ville vende om. Jeg havde her fundet ud af at jeg ikke havde indstillet sadlen helt rigtigt, så mine tæer prikkede helt vildt og jeg havde heller ikke fået taget min astma medicin (ikke smart!). Så jeg var en af de 5 der valgte at køre tilbage. Jeg kunne heller ikke overskue den information de gav om det næste stykke af ruten. "De næste 6 km går det ret heftigt opad, men der er en lille cafe deroppe hvor vi kan sidde og få en kaffe eller cola" Jeg havde allerede kørt 15 km. Der var 15 km hjem igen og jeg kunne slet ikke overskue 12 km yderligere og endnu flere bakker. Så jeg vendte om. Og hold nu op hvor var vi hurtigt tilbage på resortet igen. Alt i al kørte min mor og jeg ca 30 km, og vi var hjemme efter ca 2 timer. Overraskende nok kunne jeg godt lide at køre ned af alle stigningerne vi havde kørt opad. Lige i starten var det ikke så rart, men det blev faktisk ret fedt. Indtil vi igen ramte hovedvejen og vejene med grus/sten liggende der hvor vi skulle køre. Den værste asfalt var nok det allersidste stykke ned til resortet.
Da vi kom hjem, tog vi solcreme på (igen..) og lagde os ved poolen. De andre kom tilbage omkring kl 14, men der manglede stadig 10 stykker. De havde valgt at cykle op til et lille fyrtårn, som havde en helt vild stigning. De kom først tilbage omkring kl 15. I mellemtiden havde min mor og jeg været til foam roller time. Av for pokker, hvor finder man ud af at man er øm, men det gjorde ondt på en god måde.. tror jeg nok. Resten af dagen gik med solbadning og afslapning inden vi skulle spise. Om aftenen var der poolparty oppe ved hotellets pool. De fleste af os gik derop, kiggede lidt og så gik vi ned på vores "stamsted" igen.

Fredag skulle vi ud og gå. Vi gik til nabobyen, men ikke ad vejene. Istedet tog vi turen igennem de små bjerge der var mellem byerne. En rigtig god og hyggelig vandretur, men dog også varm og udfordrende. Vi gik ca kl 10, så vi endte jo med at gå i høj sol. Da vi kom frem til byen, fik vi os en is, og vi smuttede lige på apoteket. Alt andet var lukket i byen, det var åbenbart en helligdag. På apoteket skulle vi have fat en en aloe vera. De kanariske øer laver rigtig meget aloe vera og har mange marker med dem. Vi så bl.a. nogle da vi var ude og cykle. Jeg var nemlig blevet solskoldet onsdag og torsdag! Jep.. Flot Pernille. Jeg tog solcreme på hver morgen inden morgenmaden, men jeg tror simpelthen at det blev svedt af til træningerne. Og jo, jeg smurte mig da en smule ind igen nede ved poolen, men tydeligvis ikke nok! Så den stod på aloe vera og skygge for mig de næste par dage. Da vi skulle gå tilbage, tog vi en anden vej i bjergene, fordi vi mente den ikke var så hård og stejl, og derudover havde den havudsigt. Det var den. Men vi så nogle andre ting på turen, fx. nogle der boede i telt helt nede ved vandet. Men alt i alt en rigtig god tur. Jeg kan ikke helt huske om jeg tog til et hold efter vi kom hjem, men jeg tror det ikke, da min ryg drillede lidt efter vandreturen.

Lørdag tog jeg til shadowboxing, lige inden vi skulle til holdtræning på stranden. Det burde jeg nok ikke have gjort, men vi var heldigvis flere i samme båd. Shadowboxing er en slags boksetime hvor man har et bælte om maven og hertil sidder nogle elastikker. Dem holder man fast i mens man bokser. Dette gør at man har noget modstand, når man slår og samtidig skal man trække armen tilbage kontrolleret. Det var en blanding af tabata, HIIT og noget koreografi fordi vi lavede en lille rutine i et minuts tid, tror jeg, herefter havde vi kort pause og så en ny rutine. Vi lavede 4 rutiner, og så tog vi dem forfra igen og sådan gjorde vi vist 2-3 gange. Men hvis jeg havde vidst at der skulle bruges meget arme til holdtræningen, havde jeg nok ikke gjort det, for hold nu op. Men jeg klarede det! Puha.. Burpees i sand, 50 stk. Generelt bare træning i sand. Det er jeg bestemt ikke fan af. Jeg er faktisk slet ikke fan af strand fordi man får sand alle vegne og det klør og irriterer min hud. Efterfølgende var der nogle der ville bade i havet, men jeg gik med en lille gruppe hen for at få en øl inden aftensmaden. Denne aften fik vi (læs. jeg) lidt flere drinks inden den stod på sengetid. Om aften var der salsa undervisning på baren, og det skulle vi da være med til! Men det var en smule grænseoverskidene at skulle danse med en masse fremmede. Så i stedet snakkede vi bare lidt og drak lidt drinks. Lørdag var dagen hvor alle virkede rigtig trætte. Mange sad næsten og sov ved baren og det var også grunden til at vi endte med at gå i seng. Jeg er normalt en natugle af andre dimensioner. Jeg kan uden større problemer blive oppe til kl 2, 3, endda 4 nogle gange. Men hernede kunne jeg ikke holde mig vågen til mere end 24. Og de fleste gange blev den kun omkring 23 da jeg lå i min seng. Det er slet ikke mig normalt, men træningen og varmen gjorde mig bare naturligt træt.


Søndag var en lettere afslapningsdag. Vi startede ud lidt hygge bordtennis, inden vi skulle til mobility, som er en slags udstræk og yoga, blandet sammen. Og så lå vi bare ved poolen og slappede af. Kl 17 blev der spillet volley, men jeg havde ikke lyst fordi 1. jeg er virkelig dårlig til volley 2. jeg har ikke spillet siden folkeskolen og 3. jeg havde fået for meget sol, så jeg ville hellere slappe af oppe i lejligheden. Om aftenen blev der holdt "sjat fest" men det var få af os der rent faktisk kom med sjatter. De fleste havde fyldte flasker med, men der blev da lavet en del sjatter. Denne aften var den hvor vi kom senest i seng. Omkring kl 24 sluttede festen, fordi et glas blev tabt i poolområdet, og efter vi havde ryddet det op, listede alle i seng. Der var dog snak om at man nok burde have holdt endnu en sjatfest mandag.

Mandag var vores sidste hele dag i varmen. Den blev brugt til afslapning og jumping fitness. Jumping fitness er trampolin-hop, men ikke som man tror hvor man bare hopper lidt rundt. Ved denne træning skulle man træde fødderne hårdt ned i trampolinen, uden at hoppe højt op. Overkroppen skulle helst ikke bevæge sig ret meget op og ned, det er benene der skulle arbejde. Hold nu op hvor var det hårdt og også ret svært. Mit gymnastik-hjerte vil super gerne ramme rytmerne i musikken, men når man bliver træt i benene, bliver det bare super svært at holde rytmen. Derudover svedte jeg som en gal (det gjorde jeg til alle træningerne) og det gjorde det altså ikke lettere. Efterfølgende blev der taget fællesbillede, og her skulle vi skynde os, fordi det lå lige efter træningen. Størstedelen af holdet havde faktisk holdtræning, mens jeg var til jumping fitness med et par andre, så da vi var færdige skyndte vi os til at pakke sammen, stille alt væk og løbe ned til de andre. Så nåede vi også lige afslutningsdansen af træningen, inden fællesbilledet. Om aften gik jeg og mine forældre ikke med i baren. Vi var simpelthen for trætte, og der skulle jo pakkes, inden næste formiddag hvor vi skulle afsted.

Tirsdag gik med endnu et fællesbillede og morgenmad. Herefter kom bussen, som kørte os afsted mod lufthavnen. Og efter lidt ventetid i lufthavnen (jep, vi blev forsinkede) og en 4,5 timers lang flyvetur, var en mega god ferie desværre slut. Jeg hyggede mig rigtig meget på ferien og kunne da godt lige tage en uge mere efter det er blevet så koldt i Danmark. Der er selvfølgelig altid nogle minusser ved ture og her var det altså nok maden og det faktum at mange af aktiviteterne kostede et ekstra gebyr. Men maden kan forbedres ret hurtigt. Til gengæld synes jeg der var mange gode og sjove aktiviteter, hvis man altså var villig til at betale det ekstra. Og man vil helt sikkert kunne finde noget man kunne lave, ud over at ligge ved poolen eller at gå på stranden.

Alt i alt var jeg altså fan af sådan en ferie og jeg kunne bestemt godt finde på at tage afsted igen. Måske til et andet sted, som La Santa, men jeg kunne da nok også godt finde på at komme tilbage til Playitas. Det var en rigtig god ferie og jeg er glad for at jeg tog afsted.

28. juni 2019

2019?.. Whaat?!

Hej.. Længe siden..

Sidst jeg skrev på min blog var for ca 14 måneder siden.

Er der så sket en masse i livet siden sidst? Tjaaa. Det kommer vel an på hvordan man ser på det. Jeg kan ihvertfald fortælle hvad der ikke er sket. Jeg har siden sidst ikke fundet en sød fyr, som jeg jo ellers håbede på ville dukke op i 2018. 
Sidst var jeg jobsøgende. Det er jeg bestemt ikke mere. Jeg har nu arbejdet på Rigshospitalets patologiske afdeling i 13 måneder, så jeg fik jobbet ikke lang tid efter jeg havde skrevet det sidste indlæg.

Og nu vil jeg altså lige blære mig lidt, selvom jeg godt ved at man ikke må (ifølge janteloven). I den korte tid jeg har været der har jeg fået ret meget ros. Det er blandt andet fordi jeg under min uddannelse har haft mulighed for at arbejde med mange af de maskiner, vi har i laboratoriet nu. Det gjorde at jeg hurtigt kunne udføre almindeligt rutine arbejde på de maskiner. Der har selvfølgelig også været opstået ting jeg aldrig har oplevet før men det har jeg taget sådan lidt ad hoc. Hvis jeg ikke selv har kunnet finde ud af hvordan man gjorde, har jeg aldrig været bange for at spørge, hvilket også er blevet rost. Min leder har også flere gange spurgt "er det dig der laver det her? Så har du helt sikkert styr på det!"
På den korte tid jeg har været på afdelingen har jeg også været med til at udarbejde to nye procedurer i laboratoriet. Den ene var at vi hver morgen plejede at sidde to mennesker fra 8-14, som skulle sortere, scanne og krydse 2-5000 blokke af hver dag. Det der tog længst tid var klart at skulle krydse dem af, da listen var ca 30 sider lang og blokkene stod ikke altid i nummerorden, hvis de altså overhovedet stod på listen. Vi er nu gået over til at vi laver en mangelliste sidst på dagen, så man kun skal fokusere på det der ikke er kommet frem. Og det sparede både tid og hænder! Vi gik til kun at bruge en bioanalytiker fra 8-11.30/12.. i ca 3 måneder. Så blev proceduren ændret igen og nu bruger vi samme mængde tid som før.
Den anden var at rykke en tidskrævende protokol over på en maskine i stedet for at gøre det i hånden. Det er en analyse vi kun laver på to vævstyper og vi har nu fået rykket den ene af dem over på maskinen. Den anden vævstype arbejder vi(jeg) stadig på at få til at virke. Det betyder at vi får flere frie hænder, en ting vi altid mangler.
En ting jeg har lært at skulle finde mig i er at ting går jævnt langsomt på sådan en arbejdsplads og nogle gange føles det som om man går 2 skridt frem og 3 tilbage. Og sådan er det åbenbart bare. Jeg er også flere gange blevet fortalt at jeg skal oplæres i nye funktioner, men det tror jeg at jeg skal kigge lidt efter. Jeg fik at vide i sommer at jeg nok ville blive oplært en gang efter efterårsferien, så blev det rykket til en gang omkring jul, så hed den efter påske og nu bliver der sagt efter sommerferien. Jeg tror først det bliver en gang til jul, måske.. Der var også en anden funktion jeg blev tilbudt at blive oplært i, men det har jeg ikke hørt om siden så nu må vi se om det sker. Jeg ved også at min leder er blevet spurgt om jeg må blive oplært ved en ny maskine men det kan hun ikke sige noget om, fordi vi er i gang med en struktur ændring.
Jeg forstår ikke helt den version de har forelagt til os fordi vi skal gå tilbage til en opbygning som vi siden er gået fra. Hvis den virkede godt, hvorfor gik vi så væk fra den? Hvis den ikke fungerede, hvorfor skal vi så gå tilbage til den model?? Jeg forstår det ikke..

En anden ting jeg ikke forstår er, at når patienter bliver indkaldt til undersøgelse, så for de en adresse og en afdeling de skal møde op på. Når de så møder op på hospitalet bliver der ikke vist vej med adresser, men med opgange. Nok den eneste ting der IKKE står i den indkaldelse fra hospitalet. Jeg er derfor tit blevet spurgt om de var ved den rigtige bygning når de stod foran Teilum og der kan jeg afsløre at nej, det var de ikke. Der er endda et fint skilt hvor der står hvad der er i den bygning:
Retsmedicinsk institut - Retspatologisk afdeling, Retsgenetisk afdeling, Retskemisk afdeling og Rigshospitalet - Patologiafdelingen. Men det kan altså godt være svært (åbenbart).
De fleste ville nok bare bruge en GPS app på telefonen, men ældre mennesker har ikke nødvendigvis en smartphone og er derfor nødt til at bruge kort. Så kan det altså være svært at finde ud af om den første bygning er nr 5 eller om det er et andet sted. Og når man går i uniform skal man regne med at blive spurgt om alt mellem himmel og jord. Men oftest er det vejvisning.


Hvad er der så ellers sket i 2018..??
Min kusine flyttede ud i sommer, så det er også ved at være et år siden. Jeg har derfor også rykket rundt i lejligheden. Det virker nemlig lidt underligt at have et stort soveværelse og en lille stue. Så jeg har købt nogle nye ting, som en sofa og billeder til lejligheden. Der er stadig ting der skal sættes op, som billeder og hylder, men det kommer nok. Jeg plejer at få sådan nogle ting gjort når jeg er træt af hvordan det ser ud nu. Jer der har været i min lejlighed: Det kommer ikke til at være så anderledes inde i spisestuen 😉
Jeg sparer op til at kunne købe et tv ind til soveværelset, selvom alle eksperter siger man ikke skal gøre det for at få den bedste søvn, men jeg har et godt sovehjerte, så jeg skal sgu nok klare den alligevel.

Det sidste jeg vil fortælle lidt om er at jeg har døjet meget med smerter. Smerter i hvad jeg har troet læænge var i lænden. Det viser sig at det er mit bækken som låser sig, men de gør jo også ondt nogenlunde samme sted. Jeg har nu været til kiropraktor 2 gange på 2 uger (går normalt 1 gang hver 3. måned) og jeg har fået nogle øvelser jeg skal lave. Jeg har for første gang i et godt stykke tid været i fitness world og startede stille og roligt ud med en gåtur og nogle øvelser med fokus på ryg, mave, ben og core, for at få styrket det område jeg åbenbart er lidt svag i. Det gør slet ikke ondt og har ikke gjort ondt i en uges tid vil jeg tro. Så jeg håber det holder ved og jeg vil blive ved med at træne, så det kan blive bedre. Jeg skal nemlig ikke have ondt i uge 38, når jeg skal afsted til Playitas med mine forældre. Det er en træningscamp/træningsferie, så det skal nok blive spændende!

6. april 2018

Mit 2017 frem til nu

Mit 2017 var ikke det bedste år i mit liv, men det var bestemt  heller ikke dårligt. 
Der er oplevelser jeg gerne ville have været foruden, men der er også ting jeg ikke ville have undværet.

Sidst jeg skrev her på bloggen var for snart et år siden. Det var et opslag jeg følte, at jeg (mest af alt) havde brug for at læse selv. Det er de fleste indlæg faktisk. Jeg skriver sjældent for at gøre andre end mig selv glad. Det er også derfor jeg kun skriver når jeg har lyst til det.

2017 var et år der handlede meget om min uddannelse. Jeg prøvede nye og spændende ting, så som mit praktikophold på Novo Nordisk. Det var året hvor jeg begyndte på mit bachelorprojekt, punktummet for min uddannelse. Det var også året hvor jeg mistede min morfar efter længere tids sygdom. Derfor kan man også godt sige at 2017 var et ret krævende år, og specielt følelsesmæssigt. 

Min morfar havde Myelomatose, som desværre blev diagnosticeret meget sent. Det er ikke noget man bare lige falder over, ved blodprøver og andre undersøgelser, det er noget der skal ledes efter, før man finder det. Dette er også en af grundene til det blev så sent diagnosticeret. Alt i alt mener vi at han led af sygdommen i omkring 2 år før han døde. Symptomerne passer stort set alle sammen.. Det er svært at vide, at han havde ondt det sidste stykke tid. Det er også svært at vide at det kunne være fundet meget tidligere, men man kan ikke gå tilbage i tiden og gøre det om, desværre. Jeg ved heller ikke om han ville have levet længere hvis man havde fundet det før. Det er også en type kræft man ikke ved hvorfor folk får, men man har set en sammenhæng mellem den og landmænd der har brugt pesticider. Min morfar var landmand og har arbejdet med pesticider, så det er højest sandsynligt pga. det..
Han døde i september måned og han fik så flot en begravelse. Der var så mange blomster og der var en fanebærer fra Nordsjællands Garder forening. 
Tiden efter har nok været aller hårdest for min mormor. Hun var en måneds tid efter også nødt til at sige farvel til sin hund, som havde hofteproblemer og knap kunne komme op og stå. Min mormor er en stærk kvinde, men hun begynder også at fortælle os andre at hun nu føler sig lidt ensom. Hun har altid haft min morfar og en masse dyr omkring sig, så nu hvor hun er alene, kan jeg godt forstå hun er en smule ensom.. Jeg har prøvet et par gange at snakke med hende om at få en kat, da de giver selskab men samtidig også er ret selvstændige. De skal ikke luftes mere end en tur i haven og maden kan altid stå fremme, så man skal ikke nå hjem til fodringstid. Jeg tror stadig hun overvejer det lidt, men hun har sagt at hvis hun skulle have en kat, så skulle det kun være fordi der var en killing, som hun forelskede sig i. 

Jeg har som sagt været i praktik på Novo Nordisk, som var virkelig lærerig og spændende. Jeg nød virkelig at være derude. Jeg var der i en måned som gik alt, alt for hurtigt! Før jeg så mig om var jeg tilbage på Herlev hospital, hvor jeg skrev mit bachelorprojekt.
Hvis der er nogle af jer andre der har skrevet et bachelorprojekt eller en anden afsluttende opgave, så var I måske igennem det samme som jeg var. Jeg havde en del problemer med at jeg ikke følte at det jeg skrev var godt nok, jeg havde problemer med at finde brugbart litteratur, jeg følte mig ofte frustreret til efter vejledning på min opgave, da mine vejledere tit modsagde sig selv.. Jeg synes min bachelorperiode var svær, netop fordi det ikke fungerede som jeg havde tænkt det ville. Jeg havde helt seriøst perioder hvor jeg var tæt på at tude fordi jeg ikke kunne finde ud af det og det næste øjeblik gik jeg tilbage til skrivningen. Jeg synes ikke det var en særlig sjov periode, specielt fordi jeg skulle skrive i julen og jeg fik dårlig samvittighed hver gang jeg havde lavet noget andet end at skrive på mit projekt. Men jeg vidste også at hvis jeg sad og skrev hele tiden, så ville jeg få dårlig samvittighed over at jeg ikke brugte mere tid med min familie i juletiden. Men jeg fik kæmpet mig igennem projektet og i midten af januar stod jeg til min afsluttende eksamen. Som jeg bestod og jeg var faktisk rigtig stolt af mit 7-tal, netop fordi jeg havde så svært ved det. 

Siden da har jeg været jobsøgende, og lad mig sige det med det samme - Det er noget lort.. Jeg har prøvet det før, men den gang meldte jeg mig ikke ledig, så jeg var ikke igennem jobcenter-møllen, som jeg er denne gang. Jeg har været til to møder på jobcenteret og et møde hos min a-kasse indtil videre og jeg gider allerede ikke mere. Jeg var til møde i tirsdags hos jobcenteret, og skal til møde igen på tirsdag hos min a-kasse. Jeg føler lidt at alle de her møder er ubrugeligt, og at jeg kun er der fordi der er mødepligt, hvis jeg vil modtage mine dagpenge. Jeg er blevet gjort opmærksom på at jeg kan komme i virksomhedspraktik (men kun hvis stedet jeg kommer i praktik henne, ikke i forvejen søger medarbejdere) og jeg er blevet tilmeldt noget der hedder Dimittendklubben, som jeg skal møde op i, i 2 uger af 25 timer. Igen er dette obligatorisk.. Jeg kan godt se ideen med at man skal hurtigt ud i job men altså.. Jeg gider ihvertfald ikke mere og jeg har hun været ledig i omkring 3 måneder.

Jeg håber 2018 bliver bedre end 2017. Og det er på flere punkter jeg mener dette. Jeg håber at 2018 indeholder fantastiske oplevelser, et job jeg elsker at udføre, gode tider med venner og familie, og måske er 2018 året hvor jeg finder mig en helt fantastisk, sød fyr, hvem ved? :) Jeg håber ihvertfald på det bedste og krydser alt hvad jeg kan!

5. april 2017

Er jeg god nok?

Jeg ved at rigtig mange sidder med denne tanke rigtig mange gange i løbet af en dag.

Jeg prøver selv på at blive bedre til at være ligeglad. Hvorfor? Fordi jeg ikke vil lade mig styre af, hvad jeg tror andre tænker om mig. Hvad mener jeg så med det? For eksempel tog jeg mig selv i morges i at tænke: Det bliver varmt i dag, så jeg tager korte træningsbukser på når jeg skal op og træne. Og lige bagefter tænkte jeg åh nej vent.. Jeg har jo ikke barberet ben, så det kan jeg ikke.. Jeg endte med ikke at få skiftet bukserne i tasken ud og kom først i tanke om det da jeg stod og klædte om. På det tidspunkt var valget enten at tage hjem igen, eller træne i det jeg har med. Jeg valgte det sidste og overbeviste mig selv om at der sgu nok ikke var nogen der kiggede på mine ubarberede ben. Det meste af træningen tænkte jeg dog på det alligevel når andre trænede tæt på mig Kan de mon se det? Synes de det er klamt/forkert at jeg har korte bukser på når nu jeg ikke har barberet ben? Jeg kom ret hurtigt fra det igen da jeg huskede at de bukser jeg havde valgt var gennemsigtige. Alt hvad der gik igennem mit hoved var nu fuck hvor er det pinligt. Hvordan vender jeg mig sådan at der ikke er nogle der kan se det? Her begyndte jeg så at overbevise mig om at sådan noget sker for alle og at træningsbukser generelt bare er dårlige når det kommer til gennemsigtighed - det er de fleste af mine ihvertfald! Jeg begyndte faktisk at tænke på at jeg selv er glad for min krop, jeg synes jeg har en flot bagdel og der så bare er lidt godt at se på mens jeg lige squatter lidt. 

Det jeg prøver at sige med det her er: Alle bliver usikre på sig selv og på om man er god nok. Selvom jeg prøver at udstråle selvsikkerhed og at jeg føler mig smuk og lækker, så er der en lille del af mig selv som altid vil tvivle på om jeg nu også ser godt ud og om jeg kan tillade mig at udstråle selvtillid og selvsikkerhed når jeg i virkeligheden ikke helt er det. 

Det er noget jeg prøver at arbejde på, som i nok også kan læse jer frem til i historien ovenover. Jeg gider ikke at skulle overveje hvad alle andre tænker om mig inden jeg gør noget. Jeg øver mig rigtig meget i at være ligeglad og tænke fuck hvad andre tænker om mig. Jeg er ret god til det når jeg er fuld. Her ryger hæmningerne lettere og jeg har let ved at føle mig lækker og danse og lave noget der eventuelt kunne gøre mig flov i ædru tilstand. Det er det der tiltaler mange ved at være fuld. Men jeg skal virkelig være bedre til at kunne gøre sådan nogle ting, selvom jeg er pinligt ædru. Det kommer måske til at ændre på hvordan folk jeg ikke kender tænker om mig, men jeg ved at mine venner stadig vil tænke det samme om mig og jeg ved at de stadig kan lide mig. 

Man skal huske på at selvom der måske er nogle der ikke kan lide den måde du opfører dig på, så har du venner og familie der kan lide sig ligesom du er. For du er god nok ligesom du er, og du er smuk og lækker og fantastisk og du behøver SLET ikke at ændre på dig selv, bare fordi der er nogle der ikke kan lide dig! Hvis de ikke kan lide dig, er det deres problem og ikke dit! Elsk dig selv og din krop, selvom det kan være svært en gang i mellem. DU ER GOD NOK!♡♡

21. september 2016

Opdatering + Vægttab?

Jeg ved, at jeg har 'svigtet' min blog fuldstændigt.

Jeg kunne give mange ting som undskyldninger, men det er der ingen grund til. Det er nemlig altid det samme med mig. Jeg gad faktisk ikke rigtigt når jeg havde tid og når jeg så gerne ville skrive, havde jeg ikke tid. Jeg vil ikke komme med nogle løfter om at skrive herinde oftere, men jeg har besluttet mig for at jeg kun skriver herinde når der er noget at fortælle. Derfor kommer der heller ikke flere Goodiebox indlæg. Jeg har også afmeldt mig boksen efter for mange skuffelser af produkterne vi har modtaget. Så vil jeg hellere bruge de penge på noget andet.

Min sommer har været lidt hektisk. Jeg fik først sommerferie d. 1 juli og var stort set ikke hjemme resten af måneden pga ferie og festival. August gik med arbejde og afslapning. Og nu er jeg igen startet inde på skolen, så det er svært at finde tid.

Herhjemme startede vi en sundhedskur d 8. august som skulle vare en måned, eller så lang tid det tog enten min mor eller jeg at tabe 5 kilo. Jeg startede på 72,8 kg og synes egentlig ikke det var så slemt igen, men der var lidt mavefedt jeg godt kunne undvære. Det gik rigtig godt de 2 første uger og herefter gik det lidt i stå. Nu er der gået 6 uger og jeg har tabt mig 5,4 kg. Jeg synes godt selv jeg kan se det lidt på min talje, men mine forældre mener det er ret tydeligt. Det er jo skide godt jeg jeg er ret stolt, men nu har jeg fået blod på tanden og vil gerne længere ned i vægt. Jeg vil gerne ende omkring de 65 kg, og så skal man jo 'bare' holde den der.
Jeg synes bestemt aldrig jeg har været stor og jeg har aldrig været utilfreds med hvordan jeg så ud. Men nu når jeg sidder og kigger på billeder fra 2013 er det lidt vildt hvor 'lille' jeg var. Jeg minder lidt om en pind. Meget lige op og ned uden sådan rigtige former. Der er bestemt kommet mere fedt på kroppen, men det er heldigvis de rigtige steder! Jeg har fået hofter, røv og lår der passer til. Jeg har altid været meget slank og haft svært ved at tage på, så da jeg efter gymnasiet begyndte at tage på, tog jeg mig ikke af det. Jeg har lavet et indlæg hvor jeg har skrevet at jeg vejede 58,8 kg. Det var i starten af 2014. Nu, 2,5 år senere havde jeg taget 14 kg på. Det kan sagtens være noget af det er muskler, men det kan umuligt være det hele, da jeg har noget af en sød tand! Det kan du bare spørge min tandlæge om.......

I januar startede jeg i fitness world hvor jeg træner 2 gange om ugen. Sundhedskuren har for mig ikke gået ud på at træne hver dag eller i flere timer når jeg nu er der. Jeg træner stadig kun 2 gange om ugen i en time ad gangen. Når jeg er oppe og træne, som oftest er med min lillesøster, så får den altså ikke for lidt. Jeg føler ikke at min træning har været hård nok hvis jeg ikke er en smule øm dagen efter.
Sundhedskuren har altså udelukkende handlet om kosten. Jeg ville spise mig slank uden at skære for mange ting ud af min hverdag. Vi startede med de åbenlyse ting: Slik, sodavand, chips, chokolade og kager/småkager. Jeg troede, jeg ville falde i med det samme og mangle mit sukkerfix men det skete ikke. Nu efter 6 uger er jeg stille og roligt begyndt at introducere mere sukker tilbage ind i min kost, men det skal på ingen måde ende hvor det var før. Jeg har hele tiden spist sukker på mine havregryn og puttet sukker i min kaffe, men dengang kunne jeg ikke klare mig igennem en dag uden energidrikke eller sodavand. Det kan jeg godt nu, men jeg er stadig for dårlig til at drikke det vand min krop har brug for. En ting der har hjulpet mig lidt er, at hvis jeg føler mig sulten hele tiden, så tager jeg lige et glas vand. Er jeg stadig sulten efter det, så tager jeg mig noget mad. Oftest når du føler dig sulten, kan du bare være dehydreret.
En af tingene jeg var bange for, var at det ville gå helt galt når jeg er på arbejde. Jeg er den type der altid går og snacker på et eller andet, når jeg er der, så derfor var jeg bange for, at jeg spiste alt for meget. Derudover er der også altid vildt mange fristelser. Kage, slik, chips, sodavand, chokolade. Det gælder virkelig om at have rygrad derude. Og det gør det stadig for mig, for jeg kan ikke lade være når jeg først går i gang med at spise slik eller chips. Jeg synes dog jeg er blevet bedre! Hvis er er småkager eller chokolade tager jeg kun et par stykker. Hvis der er chips tager jeg maks en håndfuld og kun hvis det er en smag jeg godt kan lide - ellers er det ikke kalorierne værd! Er der bryllupskage spiser jeg kun det hele hvis den er virkelig god - igen det med kalorierne! Jeg har kun fået én dessert derude i de 6 uger, hvor jeg ellers ville spørge om der var ekstra dessert på alle mine vagter. Jeg prøver at holde mig til Coca Cola Life og kun én enkelt flaske på 250 ml. Ellers står den på vand.

Når jeg får lyst til chokolade er det minimum 70% kakao og hvis jeg virkelig skal forkæle mig selv lidt, snupper jeg en soft free bar med karamel fra Easis. Den virker som en form for chokoladebar uden at være så slem igen. En sidste ting jeg kan finde på at snuppe er en danskvand med smag. Jeg prøver at undgå aspartam som er i Blue Keld, så derfor er jeg glad for at aquad'or har lavet en variant med andre sødestoffer og helt uden kalorier. Totalt guilt-free men det smager så godt!

Jeg har heller ikke skåret stivelse eller andet fra min normale kost. Vi er gået over til grovpasta og grov ris. Grovbrød har vi hele tiden spist og kartofler spiser vi stadig en del af. Jeg tror til gengæld at jeg er gået ned i portion størrelse og spiser lidt flere grøntsager ved at snige dem ind i ting hvor man enten ikke kan smage dem, eller gøre dem mere lækre. F.eks har vi lavet en pastasauce med gulerod, squash og selleri. Grøntsagerne går ind og erstatter noget af kødet så det bliver sundere på den måde.

Jeg har taget mine kropsmål for en måneds tid siden tror jeg og jeg har tænkt mig at tage mine mål i næste uge og der håber jeg på at kunne se en forandring!